Nyt design til Plantorama

20. april - 2011

nyt hjemmeside design til plantorama

la
créme

For nylig faldt jeg over Plantoramas hjemmeside, som jeg syntes kunne bruge en kærlig hånd. Jeg besluttede mig derfor, at lave et nyt design til dem som et personligt projekt.

Første trin:

Efter at have kigget på deres nuværende hjemmeside, syntes jeg at den mindede meget om en blog, så jeg besluttede at layoutet af det nye design skulle afspejle dette. Jeg startede med at lave nogle skitser på papir, og derefter tegnede dem ind i Photoshop og lavede en slags wireframe. De røde streger, indikerer hvordan layoutet er delt op ved hjælp af det gyldne snit princip. De gule streger viser en anden opdeling med The Rule of Thirds princippet. Det giver noget ro og balance over designet.

wireframe til det nye design

wireframe til det nye design

Næste trin:

Næste trin var så at få nogle grundlæggende farver og typografier på plads, inden jeg gik helt ind i detaljerne. Da siden skal handle om blomster og gartneri, valgte jeg nogle grønne og brune farver. Den grønne farve er valgt ud fra Plantoramas logo. Skrifttypen blev til Arial til almindelig tekst, og en anden skrifttype til overskrifterne.

Det færdige resultat…

Til sidst tilføjede jeg mange flere detaljer og web 2.0 elementer, såsom gradients og stærkere farver. Jeg har forsøgt at gøre designet mere overskuelig og simpel, men stadig attraktiv at se på. Jeg har også brugt elementer og farver som skal lede brugeren på siden. For eksempel, er fugle flokken i toppen tilføjet for at føre brugerens blik mod højre, hvor webshop linket er placeret.

Bemærk at disse designs er udviklet som et personlig projekt og har derfor ingen relationer til Plantorama.dk, og skal ikke opfattes som noget officielt…. endnu :)

Mockup af ny forside til plantorama.dk

mockup af ny forside til plantorama.dk

mockup af blog til plantorama.dk

mockup af blog til plantorama.dk


Vær den første til at kommentere på "Nyt design til Plantorama" !!

Skriv en kommentar

Din mail bliver IKKE oventliggjort! Felter markeret med * er påkrævet